Litteraturvidenskab

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Litteraturvidenskab er det videnskabelige studium af litteratur. Som videnskabelig disciplin hører litteraturvidenskab under humaniora. Litteraturvidenskaben omfatter blandt andet disciplinerne litteraturhistorie, litteraturanalyse og litteraturteori. Litteraturvidenskabens genstandsområde er primært skønlitteratur, som ofte inddeles i de tre hovedgenrer epik, lyrik og drama. En person, som fagligt beskæftiger sig med litteratur kaldes en litterat.[1] Ifølge Rita Felski er der i litteraturvidenskabelige sammenhænge et stærkt fokus på opmærksomme nærlæsninger af litteraturens form og udtryk, lige meget hvilken tradition man taler om: ”Akademiske modeluner kommer og går, men den skarpe opmærksomhed rettet mod sproglige nuancer og formtræk anses fortsat - blandt de fleste litteraturforskere og folk der underviser i litteratur – for at være et uomgængelig faglig kompetence. Det er simpelthen det vi gør her.”[2]

  1. ^ litterat — Den Danske Ordbog
  2. ^ Felski, Rita. 2008. Uses of Literature. Malden, MA: Blackwell, s. 52. ("Academic fashions come and go, but sharply honed attentiveness to nuances of language and form is still held, by most scholars and teachers of literature, as an indispensable sign of competence in the field. It simply is [...] what we do around here.")

Developed by StudentB